Lav en film

Scene nr.	Hvad foregår der?	Sted/miljø, personer	Billeders opbygning	Kameravinkel - bevægelse	Lyssætning - farver	Lyd - (reallyd/ lydeffekt)
Bob er netto arbejder	Bob sidder bag kassen og ekspedere kunder	Netto. Gamle mennesker	Brug evt. ”Filmske virkemidler” Under min post ”Tv-reklamer”	Brug evt. ”Filmske virkemidler” Under min post ”Tv-reklamer”	Brug evt. ”Filmske virkemidler” Under min post ”Tv-reklamer”	Brug evt. ”Filmske virkemidler” Under min post ”Tv-reklamer”
Netto bliver røvet	Dovenlars	Dovenlars	Dovenlars	Dovenlars	Dovenlars	Dovenlars
Bob bliver skudt og dør	Dovenlars	Dovenlars	Dovenlars	Dovenlars	Dovenlars	Dovenlars

Lav nu en hel masse scener, og start filmningen!

Scene nr.	Hvad foregår der?	Sted/miljø, personer	Billeders opbygning	Kameravinkel - bevægelse	Lyssætning - farver	Lyd - (reallyd/ lydeffekt)

Modeller

Jeg tager udgangspunkt i eventyr i modellerne, men du kan bruge dem til alle fiktions tekster.

For at danne sig et overblik over eventyrets struktur og komposition, og som mulig tilgang til en fortolkning, kan man anvende forskellige modeller, f.eks. aktantmodellen og kontraktmodellen.
De er kun modeller og derfor ikke fuldt dækkende for en analyse. Mange finurlige facetter i teksten kan gå tabt og tekstens budskab bliver derved forenklet. Du skal derfor bruge modellerne sammen med de andre iagttagelser som du har gjort mens du har læst teksten.

Aktantmodellen er med til at vise, hvilke roller og sammenhænge personerne indgår i - og hvilke projekter der er i spil. Kontraktmodellen er med til at vise kompositionen i eventyret ud fra personernes udvikling og indre processer.

--------------

Aktantmodellen
Aktantmodellen kan bruges til at systematisere de indbyrdes roller og sammenhænge og de projekter og handlingsgange, som eventyret er bygget over.

--------------

Kontraktmodellen / Hjemme-Ude-Hjemme
Kontraktmodellen bruges til at vise hovedpersonens udvikling og dermed understrege kompositionen i eventyret. Det vil sige, hvordan handlingen sættes i gang, når hovedpersonen i et eventyr bryder en indgået kontrakt/aftale.
Denne aftale er ofte indgået med en magtfuld person.
Gennem prøvelser og udfordringer uden for hjemmet bliver hovedpersonen stærkere og klogere. Konflikten løses, der etableres en ny aftale og harmonien i eventyret genoprettes.

-----------------

Berettermodellen
Berettermodellen viser hvordan spændingen opbygges gennem eventyret.

Anslaget

er ganske kort - en lille appetitvækker. Der var en gang ...

Præsentation

af hovedpersonen og hvor vi er i tid og sted. Er vi i Kolding eller i Troldmandens hule? Hvad er der på spil? Skal der vindes over den onde, skal forbrydelsen opklares, eller skal prinsen have prinsessen? Hovedpersonernes hjælpere skal på banen. Alt, hvad der optræder senere i fortællingen, skal præsenteres eller antydes.

Uddybning:

Her skal vi lære hovedpersonens karakter at kende, så vi kommer til at holde med ham eller hende. Handlingen skrider fremad.

Point of no return

er et udtryk fra flyvningens barndom. Det er det sted på ruten over Atlanterhavet, hvor der ikke længere er benzin nok til, at man kan vende om. Nu er der ingen vej tilbage! Således også i fortællingen, nu kan hovedpersonen ikke længere vende om.

Konfliktoptrapning:

Det bliver værre og værre. Hovedpersonen skifter karakter og må vise nye sider af sig selv for at klare sig. Alle elementer i fortællingen tages i brug.

Klimaks:

På et hængende hår vinder helten over det onde, eller forbryderen fanges og overgiver sig.

Udtoning:

Fortællingen lander. Helten vender hjem, eller de levede lykkeligt til deres dages ende. Kongen giver prinsessen til hovedpersonen, og retfærdigheden kan indtræde.

Folkeeventyr

Et Folkeeventyr:
Et folkeeventyr er en fortælling med en let genkendelig fast struktur om usædvanlige, overnaturlige og finurlige hændelser - oprindeligt fortalt af en (omvandrende) fortæller til en kreds af tilhøre (som ved et lejrbål).
Eventyrene blev først og fremmest fortalt til de voksne, mens også børnene lyttede med.

Der er ikke nogen forfatter til folkeeventyr. De er opstået ved, at man søgte at forklare og fortolke begivenheder og hændelser ved hjælp af anekdoter og fantastiske elementer. (Anekdot: kort, morsom, karakteriserende, pointerende fortælling, oftest fra det virkelige liv.)

Eventyrene blev hovedsageligt fortalt for almuen (den fattige bondebefolkning). Formålet var dels at underholde, dels at bruge fantasien til at udtrykke håb og drømme om bedre livsvilkår gennem en eventyrlig verden, hvor problemer og konflikter kunne løses.


Fra mund til mund:
Eventyr blev fortalt fra mund til mund og 'vandrede' rundt i verden med fortælleren. Den blevaldrig skrevet ned.
Den mundtlige overlevning - af folkeeventyr blev fortalt videre fra fortæller til fortæller- gjorde, at indholdet kunne skifte og ændre sig. Desuden tilpassede fortællerne handlingen til de lokale forhold, så tilhørende kunne føle sig som en del af fortællerens univers. F.eks. Den store skov, slottet og en landevejskro. På den måde fik tilhørende mulighed for at leve sig ind i eventyrets fantasiverden.
Fortællerens personlighed og kontakt med tilhørerne betød meget for, hvordan stemningen og spændingen blev bygget op. Det krævede særlig øvelse og træning at være en god fortæller, og nye fortællere stod ofte i lære hos en ældre og mere erfaren.


Folkeeventyret Kendetegn:

Handlings Motiver Overgang fra barn til voksen De 3 prøver Det barnløse ægtepar Rivalisering i familien Kannibalisme Fortryllelse Univers Overnaturlige elementer Komposition Kronologisk Præsentation    Spring i tiden Fast synsvinkel Hjemme-Ude-Hjemme Der var engang Personer/ Aktører Navne og egenskaber Skurken Den smukke Den gamle Den yngste   Handlekraftige personer Gentagelser De 3 prøver  Spændingen Rim, remser og faste vendinger Sprog Ens opbyggede sætninger Opremsende stil Dialog    Korte og enkle sætninger Modsætninger

Når du læser et folkeeventyr, er der nogle kendetegn, som du bør være ekstra opmærksom på. Der er nogle helt faste mønstre og handlinger, som gør, at du kan genkende et folkeeventyr. På de næste sider finder du en oversigt over de træk, der kendetegner et folkeeventyr. Oversigten kan være en hjælp, både når du læser et eventyr og når du selv skal skrive et. Ude til venstre er titlerne og stikord. Der er en række handlingsmotiver, som går igang i langt de fleste folkeeventyr.            Overgang fra barn til voksen: Den unges angst for at blive voksen og angst for seksualiteten. Det er en farefuld overgang. Den unge begiver sig ud på en ’rejse’ og bliver modnet gennem forskellige prøver. Det bliver vejen til en ny identitet, f.eks. udviklingen fra fattig bondesøn til modtageren af det halve kongerige, fra naiv bondesøn til kvik og snarrådig, handlekraftig og stærk ung mand.            De 3 prøver: Drivkraften i mange eventyr er, at helten/heltinden skal igennem nogle prøver, næsten altid 3. Ved at bestå disse prøver viser hovedpersonen at han/hun er handlekraftig, snedig eller klog - Er værdi til at være eventyrets helt/heltinde.            Det barnløse ægtepar, der endelig får en søn/datter og næsten mister ham/hende igen.            Rivalisering i familien: Modsætningsforhold mellem søskende, misundelse, rivalisering og konkurrence i familien.           Kannibalisme: Stedmoren eller heksen vil ikke blot dræbe helten, men også ’spise’ og tilintetgøre ham/hende.           Fortryllelse: den kommende ægtefælle er fortryllet til et dyr eller en grusom person. Fortryllelsen kan kun ophæves gennem kærlighed, mod og handlekraft. Folkeeventyr foregår i en verden, der både er hverdagsagtig og samtidig fyldt med overnaturlige elementer som trolde og drager, tryllestave, magiske kugler, guldæbler, talende dyr. Denne blanding af realisme og magi er helt selvfølgelig for personerne i en folkeeventyr; de undre sig ikke spor, men agere bare i den. ”Manden gik ud for at se, og da han åbnede døren, stod der en stor isbjørn. -Godaften! sagde isbjørnen. -Godaften! Sagde manden. -Vil du give mig din yngste datter, så skal jeg gøre dig lige så rig, som du nu er fattig, sagde isbjørnen.” (Fra: Østen for solen og vesten for månen)            Kompositionen er kronologisk: Vi hører begivenhederne i den ’rigtige’ rækkefølge, og der er sjældent skift mellem handlingsforløbene.          Den socialt mest betydningsfulde person præsenteres først, og hovedpersonen præsenteres sidst.            De lange spring i tiden: Der er ofte mange år imellem begivenhederne, og så pludselig sker selve forløsningen i handlingen meget intenst.           Eventyret bliver fortalt ud fra en fast synsvinkel: en alvidende fortæller, som kender hele forløbet og har sympati for helten/heltinden.            Mange folkeeventyr er bygget over strukturen hjemme-ude-hjemme. Helten/Heltinden befinder sig i begyndelsen der hjemme i trygge omgivelser, men begiver sig ud i verden, ud på eventyrmod det problemfyldte og voldsomme, hvor konflikten opstår. Efter at have klaret sig gennem prøvelserne og udfordringer, vender han/hun hjem igen, eller måske har han/hun fået et nyt hjem? Hjemme er det kendte, f.eks. gården, huset, slottet (kulturen). Ude er det ukendte, f.eks. skoven, bjerget, havet (naturen). Grænsen mellem hjemme og ude markerer ofte også overgangen mellem virkelighed og fantasi. (ligesom i Ederland Hønsepige, hvis du har læst den)            Som du sikkert allerede ved, begynder folkeeventyr næsten altid med den fase indledning Der var engang. Denne begyndelse signalere at man nu bevæger sig ind i en anden verden. Den faste slutning Snip snap snude eller De levede lykkeligt signalerer at man nu bevæger sig ud af den magiske verden igen. Nogle eventyr slutter desuden med en morale. Folkeeventyrets aktører har sjældent navne, men kendetegnes ved deres egenskaber og sociale status: sønnen, dyrene, den fattige kone, bonden, kongen, trolden, soldaten osv. Hvis personerne har navne, er det meget almindelige navne som Per, Poul, Lars, Hans. Det kan også være navne der udtrykker en egenskab hos personen: Askepot, Snehvide, Esbern Askepuster og Vildering Kongesøn. Personerne tillægges enkle og bestemte egenskaber, som samtidig er deres rolle gennem hele eventyret.            En person med høj status er oftest ond eller en skurk, der ikke har rent mel i posen. Den smukke er altid god, sådan som du kender det fra f.eks. Askepot og Snehvide. Den gamle er noget særligt, og ofte afslører eventyrets personer mere eller mindre heldige egenskaber i mødet med det gamle menneske. Den yngste søn/datter er ofte den, som via sin naturlige væremåde og godhed vinder ’spillet’/løser opgaven/ bliver belønnet.            I folkeeventyr møder vi mange handlekraftige personer, som beskrives ud fra deres ofte ret markante og skæbnesvanger handlinger. Det giver spænding og dynamik. Gentagelser skaber fylde i handlingen og tydeliggør udviklingen og eventyrets forløb.          Prøver og begivenheder gentages oftest 3 gange. Tretallet er et magisk nøgletal i eventyrenes verden, f.eks. 3 brødre, 3 ønsker, 3 gåder.           Når begivenheder bliver gentaget, øges intensiteten og spændingen. Det bliver større og større eller farligere og farligere.            Rim, remser og faste vendinger bliver ofte gentaget. De er med til at binde historien sammen.          Sætningerne er bygget ens op. Grundleddet er placeret langt fremme i sætningen, fordi tingen/personen er vigtig for handlingen.            Sætningerne begynder tit med et bindeord, fordi stilen er opremsende: Og… Og så… Udsagnsleddet fortæller ofte om handling og bevægelse, fordi der sker så meget i et folkeeventyr.           Der er ofte meget dialog i eventyrene. Der er næsten altid kun to personer i samtale ad gangen.          Sætningerne er korte og enkle. Det hænger sammen med, at eventyrene ikke indeholder beskrivelser og refleksion. Derfor er der heller ikke mange beskrivende tillægsord. Eventyr indeholder forskellige modsætninger. De fortæller om selve kernen i historien, og de er tit årsag til de konflikter, eventyret dybest set handler om.

TYPER AF EVENTYR

Folkeeventyr er blevet fortalt til forskellige grupper af mennesker i samfundet, og derfor har eventyrene haft forskellige formål og fokus. På den måde er der opstået forskellige typer af eventyr. Groft kan man inddele dem i 3 typer: trylleeventyr, skæmteeventyr og romantiske eventyr. Ofte vil et eventyr dog have træk fra mere end én af typerne. Og hvis der er tale om et mere moderne eventyr, vil det strække sig ud over disse typekendetegn.

Trylleeventyr	Skæmteeventyr	Romantiskeeventyr
Disse skildrer de overnaturlige kræfters indgriben i menneskelige livsforhold. Universet er fantastisk, overnaturligt og fyldt med magiske elementer. Hjemme-Ude-Hjemme Forvandling - Forandring Målet er indre harmoni og personlighedsudvikling.	Her finder vi narrehistorier og løgnehistorier med et ironisk og satirist anstrøg. Universet er realistisk, men overdrevent og nogle gange overnaturligt. Hjemme-Ude-Hjemme Udvikling ved list og snuhed Målet er at opnå ny status, at etablere en ny kontrakt.	Eventyr, der handler om elskovskvaler. Her anvendes ofte humor og moralsk belæring. Universet er overvejende realistisk. Hjemme-Ude-Hjemme Fra barn til voksen Målet er at vinde prinsen/prinsessen + det halve kongerige. Og at blive voksen.

Billedsprog er...

Billedsprog bruger digterne til at få læseren til at føle noget ganske bestemt eller bringe dig i en bestemt stemning.

Vi bruger billedsprog hvis vi siger: "Du er torskedum". Det betyder: Du er dum som en torsk. Det virker stærkere end blot at sige: Du er dum.

Forfatterne bruger tit billedsprog i både romaner, noveller og digte. Billedsprog er fx. metaforer, sammenligninger, besjælinger og personifikationer.

Metafor:

"En vej af sol på vandet"

Metaforer er et sprogligt billede for noget der ikke har med det sagte/skrevne ord at gøre. Du kan også se dem som sammenligninger uden ordet ”som”. Nogen vil endda mene at metaforer opstår fordi vi ikke har et fænomen for det eller sproget mangler nogle variationer.

"Dproglig figur hvor et ord eller en ordforbindelse overføres fra sin normale, bogstavelige betydnings-sammenhæng til en anden, billedlig brug 

- ting eller fænomen betragtet som symbol på eller repræsentant for noget andet, som regel noget mere abstrakt." - Den store ordbog

Sammenligning:

"Dum som en dør"

Sammenligner 2 eller flere subjekter/objekter for at beskrive vores (som regel) subjekt, som er i fokus.

"Det at sammenstille to eller flere genstande, forhold, personer el.lign. for at finde ligheder og forskelle mellem dem oftest mellem genstande, forhold eller personer der i forvejen ligner hinanden eller har fælles (grund)træk." - Den store ordbog

Besjæling:

"Husene bytter plads"

Bensjæling er når man giver dyr eller ting menneskelige egenskaber, som når dyr taler eller når en gaffel danser.

"sproglig fremstilling af planter, dyr, ting og naturfænomener som havende menneskelige egenskaber" - Den store ordbog

Personifikation:

"Lovens lange arm"

En personificering er når noget abstrakt (f,eks) følelser eller vind gør noget menneskeligt. Det kunne være: Vinden hylede

Forskellen på en personificering og en Besjæling er meget lille, men den er der! Så tag ikke fejl

Hvad er historiens midte?

Selve handlingen i historien kalder vi midten. Det er her hovedpersonen oplever begivenhederne og møder modstanderen. Det er her konflikten udspiler sig. I løbet af historiens midte udvikler hovedpersonen sig.

Det er også i midten vi følger den spændende handling. Spændingen bygges bl.a. op af en konflikt mellem hovedpersonen og noget eller nogen uden efter ham eller hende. Spændingen kan også bygges op af en konflikt inden i hovedpersonen selv.

På et tidspunkt i historien, når hovedpersonen et vendepunkt hvor ingenting kan blive som det var før. Der er ingen vej tilbage for hovedpersonen.Her bruger forfatteren tit vendinger som "en dag", "pludselig" eller "i det øjeblik". På engelsk kaldes det 'point of no return' og vi bruger den samme betegnelse på dansk. Der kan sagtens være flere vendepunkter i en historie.

Efter vendepunkterne når historien til sit klimaks, historiens højdepunkt. Der er er hvor hovedpersonen enten vinder eller taber, er blevet klogere eller har opnået noget andet. Herefter kan historien slutte.

Ja, jeg har lige siddet og lavet den der.

Fryd jer ved synet af mine kunstneriske evner.

Hvem fortælles der om? Hovedperson og biperson

Personer
I den virkelige verden findes der levende mennesker! Nogle kender vi godt - søskende, forældre, venner, osv. Andre kender vi knap så godt - fra TV og film. Alle mennesker har et udseende og en væremåde.

I litteraturen læser vi om forskellige personer. Dem kender vi ikke for de findes ikke i virkeligheden, kun i litterature. Det er forfatteren der har skabt dem.

Hovedpersoner
De personer vi hører meget om, kalder vi hovedpersoner.
Det er dem vi læser om gennem hele fortællingen, og det er dem som handlingen drejer sig om. En roman kan havde flere hovedpersoner mens en novelle kun har én.

Bipersoner
Alle andre personer i historien kalder vi bipersoner. De er vigtige for handlingen, men vi behøver ikke altid vide så meget om dem. Forfatteren kan nøjes med at skitsere nogle personer, så de kan genkendes af læseren. Der er ikke plads til at vi kan lære alle personerne lige godt at kende.

Novelle - Analyse & hvad er en novelle

Så du skal analysere en novelle siger du?
Okay, men hvad med en koft forklaring på hvad en novelle er først? Det dør du ikke af ;)

Hvad er en novelle?
En novelle er en kort prosafortælling bygget op omkring en enkelt begivenhed og et meget  persongalleri (få personer). - Sådan lyder en klassiske defination af en novelle.

Den SKAL  have få personer, Den må ikke strække sig over længere tid eller for mange steder (man siger at 2-3 er et max) og så må den KUN have EN konflikt. Det kan være alt fra et bombeattentat til et kys, men hvis den har flere konflikter er det ikke en novelle, men en roman.

Det essentielle er, at begivenheden har en afgørende indvirkning på hovedpersonen.

Den kan starte i In medias res som vil blive forklaret på en anden post, og kan slutte med en cliffhanger.
Mange noveller følger berettermodellen eller den "Trefaset Komposition" eller Hjemme-Ude-Hjemme som vi kaldte den.

---
Der er godt og kort hvad en novelle er
Her er hvordan du analysere en, det er vigtigt ikke at svarer ja/nej begrund dine svar! Og husk hvis du ikke har tænkt dig at fordybe dig i en punkt så lad der være få infomationer.
Det hjælper jo ikke nogle hvis du fortæller forfatterend biografi, men vil fortælle om tid og sted.

Hvad er vigtigt og hvad er irrelevant. Hvad synes du er spændende i den her fortælling.


Standard Analysen

Introduktion til Novellen

1. Giv en kort beskrivelse af forfatteren (find infomation om din forfatter)
2. Hvornår er den skrevet? Er den del af en novellesamling?
3. Hvem er novellens målgruppe?
4. Hvad tænkte du da du læste titlen? Hvad tænkte du da du læste novellesamlingens titlen? 
5. Giv et resume af novellen.
6. Hvad er novellens genre? Er det en krimi, gyser, psykologisk eller noget helt andet?

Tekstens Komposition

1. Hvordan er novellens komposition? Er det en berettemodel, aktantmodel, dramatrekant? Hvilken betydning har det for novellen?
2. Hvordan starter novellen? Starter den i In medias res?
3. Inddel novellen i din valgte model, giv afsnittene en overskrift og/eller skriv stikord.

Novellens konflikt

1. Hvilken konflikt præsenteres der i din novelle?
2. Hvornår opstår "Point of no return"?
3. Hvordan løses konflikten? Hvis den overhoved løses.
4. Hvilke konsekvenser har konflikten?
5. Hvordan opstod konflikten?
6. Hvordan påvirker konflikten vores hovedperson?

Fortælleren, synsvinklen og fortællerteknikken

1. Hvordan er fortællersynsvinklen? Alvidende, neutral, synlig osv.?
2. Hvordan påvirker synsvinklen personerne i novellen? Fortælles der om deres tanker og følelser eller handlinger og dialog
3. Skiftes der synsvinkel undervejs?
4. Hvordan er tempoet i novellen? Er der meget dialog eller er der fokus på handlingen?
5. Hvordan er fortællerteknikken? er det en beretning, er der forfatter kommentarer, er der dialog eller monolog, er det meget direkte eller indirekte tale?
6. Hvordan fremstår fortællingen? Er den scenisk og detaljere eller er den mere panoramisk?

Personkarakteristik

1. Hvem er vores hovedperson, og hvem er bipersonerne?
2. Hvordan ser vores karakterer ud og hvordan er de som personer?
3. Hvad får vi at vide om personerne direkte og indirekte?
4. Hvordan har personerne det med hindanden?
5. Hvordan udvikler de sig?

 Eks.

(Hovedperson) Jørgen	(Biperson) Bo
Udseende: Blond hår Meget høj	Udseende: Mørkt hår Store tænder
Indre: Genert sød	Indre: Bølle ond
Direkte fortalt: Laver lektier hele tiden Er alene	Direkte fortalt: Mobber andre Er for sej til at hænge ud med andre
Indirekte fortalt: Vred	Indirekte fortalt: Er ensom
Forhold til andre: Offer for Bo, er bange for Bo	Forhold til andre: Er ond mod Jørgen
Bo og Jørgen bliver venner	Bo og Jørgen bliver venner

Tid, sted og miljø

1. Hvilken historisk tid foregår novellen i? Er de middelalderen eller fremtiden?
2. Ville novellen være meget anderledes hvis den foregik i en anden tid?
3. Hvor foregår handlingen i novellen? På en fodboldbane, til en fest?...
4. Hvilket miljø foregår handlingen i? er det er gade miljø (hårdt, brutalt) eller landligt (stille, kedeligt)?
5. Hvor lang tid strækker novellen sig over? Timer, dage?
6. Hvilken tid er novellen fortalt i? Nutid, datid eller fremtid?

Sprog og skrivetil

1. Hvordan er novellen sprogligt? Bruges der eks. tillægsord, slang, formelt sprog og billedsprog?
2. Hvilken virkning har de for handlingen? Er der en grund til at det bliver sagt?
3. Hvad siger sproget om novellens målgruppe?
4. Hvorfor har forfatteren valgt denne sproglige stil?
5. Hvordan er sætningerne? Er de meget lange eller korte? Er de detaljerede og beskrivende eller lignende?
6. Hvordan er ordvalget? Klicher, ironi, ordspil, dialekt, billedsprog?
7. Hvilke ordklasse anvendes mest i novellen?
8. Er der sproglig rytme i novellen eller indgår der modsætninger og gentagelser?

Tema, budskab og fortolkning 

1. Hvad er novellens vigtigste tema og hvorfor?
2. Hvilke andre temaer er der?
3. Hvad er novellens budskab og hvordan kommer det frem?
4. Hvad er realplan og hvad er billedplan?
5. Hvad er din fortolkning af novellen?

Perspektivering

Perspektivering er sammenlignelse med andre tekster og det er her du kan score virkelig høje karakterer.
du kan fx. sammenligne med:

1. Andre tekster med samme budskab, tema eller genre.
2. Andre tekster af samme forfatter.
3. Andre tekster fra samme årgang/litterære periode.

Du kan også perspektivere til en tekst som har ingenting tilfælles med din tekst!

det er ofte nok at perspektivere til 1-2 tekster.

-----

Det var analyse af noveller! Den ser n´meget lang ud men den er virkelig kort når man først er igang :)

I min næste post vil jeg forklare nogle af de begreber som jeg har brugt i den her post! Så bliv hængende!

- Thebluerooster