Folkeeventyr

Et Folkeeventyr:
Et folkeeventyr er en fortælling med en let genkendelig fast struktur om usædvanlige, overnaturlige og finurlige hændelser - oprindeligt fortalt af en (omvandrende) fortæller til en kreds af tilhøre (som ved et lejrbål).
Eventyrene blev først og fremmest fortalt til de voksne, mens også børnene lyttede med.

Der er ikke nogen forfatter til folkeeventyr. De er opstået ved, at man søgte at forklare og fortolke begivenheder og hændelser ved hjælp af anekdoter og fantastiske elementer. (Anekdot: kort, morsom, karakteriserende, pointerende fortælling, oftest fra det virkelige liv.)

Eventyrene blev hovedsageligt fortalt for almuen (den fattige bondebefolkning). Formålet var dels at underholde, dels at bruge fantasien til at udtrykke håb og drømme om bedre livsvilkår gennem en eventyrlig verden, hvor problemer og konflikter kunne løses.


Fra mund til mund:
Eventyr blev fortalt fra mund til mund og 'vandrede' rundt i verden med fortælleren. Den blevaldrig skrevet ned.
Den mundtlige overlevning - af folkeeventyr blev fortalt videre fra fortæller til fortæller- gjorde, at indholdet kunne skifte og ændre sig. Desuden tilpassede fortællerne handlingen til de lokale forhold, så tilhørende kunne føle sig som en del af fortællerens univers. F.eks. Den store skov, slottet og en landevejskro. På den måde fik tilhørende mulighed for at leve sig ind i eventyrets fantasiverden.
Fortællerens personlighed og kontakt med tilhørerne betød meget for, hvordan stemningen og spændingen blev bygget op. Det krævede særlig øvelse og træning at være en god fortæller, og nye fortællere stod ofte i lære hos en ældre og mere erfaren.


Folkeeventyret Kendetegn:

Handlings Motiver Overgang fra barn til voksen De 3 prøver Det barnløse ægtepar Rivalisering i familien Kannibalisme Fortryllelse Univers Overnaturlige elementer Komposition Kronologisk Præsentation    Spring i tiden Fast synsvinkel Hjemme-Ude-Hjemme Der var engang Personer/ Aktører Navne og egenskaber Skurken Den smukke Den gamle Den yngste   Handlekraftige personer Gentagelser De 3 prøver  Spændingen Rim, remser og faste vendinger Sprog Ens opbyggede sætninger Opremsende stil Dialog    Korte og enkle sætninger Modsætninger

Når du læser et folkeeventyr, er der nogle kendetegn, som du bør være ekstra opmærksom på. Der er nogle helt faste mønstre og handlinger, som gør, at du kan genkende et folkeeventyr. På de næste sider finder du en oversigt over de træk, der kendetegner et folkeeventyr. Oversigten kan være en hjælp, både når du læser et eventyr og når du selv skal skrive et. Ude til venstre er titlerne og stikord. Der er en række handlingsmotiver, som går igang i langt de fleste folkeeventyr.            Overgang fra barn til voksen: Den unges angst for at blive voksen og angst for seksualiteten. Det er en farefuld overgang. Den unge begiver sig ud på en ’rejse’ og bliver modnet gennem forskellige prøver. Det bliver vejen til en ny identitet, f.eks. udviklingen fra fattig bondesøn til modtageren af det halve kongerige, fra naiv bondesøn til kvik og snarrådig, handlekraftig og stærk ung mand.            De 3 prøver: Drivkraften i mange eventyr er, at helten/heltinden skal igennem nogle prøver, næsten altid 3. Ved at bestå disse prøver viser hovedpersonen at han/hun er handlekraftig, snedig eller klog - Er værdi til at være eventyrets helt/heltinde.            Det barnløse ægtepar, der endelig får en søn/datter og næsten mister ham/hende igen.            Rivalisering i familien: Modsætningsforhold mellem søskende, misundelse, rivalisering og konkurrence i familien.           Kannibalisme: Stedmoren eller heksen vil ikke blot dræbe helten, men også ’spise’ og tilintetgøre ham/hende.           Fortryllelse: den kommende ægtefælle er fortryllet til et dyr eller en grusom person. Fortryllelsen kan kun ophæves gennem kærlighed, mod og handlekraft. Folkeeventyr foregår i en verden, der både er hverdagsagtig og samtidig fyldt med overnaturlige elementer som trolde og drager, tryllestave, magiske kugler, guldæbler, talende dyr. Denne blanding af realisme og magi er helt selvfølgelig for personerne i en folkeeventyr; de undre sig ikke spor, men agere bare i den. ”Manden gik ud for at se, og da han åbnede døren, stod der en stor isbjørn. -Godaften! sagde isbjørnen. -Godaften! Sagde manden. -Vil du give mig din yngste datter, så skal jeg gøre dig lige så rig, som du nu er fattig, sagde isbjørnen.” (Fra: Østen for solen og vesten for månen)            Kompositionen er kronologisk: Vi hører begivenhederne i den ’rigtige’ rækkefølge, og der er sjældent skift mellem handlingsforløbene.          Den socialt mest betydningsfulde person præsenteres først, og hovedpersonen præsenteres sidst.            De lange spring i tiden: Der er ofte mange år imellem begivenhederne, og så pludselig sker selve forløsningen i handlingen meget intenst.           Eventyret bliver fortalt ud fra en fast synsvinkel: en alvidende fortæller, som kender hele forløbet og har sympati for helten/heltinden.            Mange folkeeventyr er bygget over strukturen hjemme-ude-hjemme. Helten/Heltinden befinder sig i begyndelsen der hjemme i trygge omgivelser, men begiver sig ud i verden, ud på eventyrmod det problemfyldte og voldsomme, hvor konflikten opstår. Efter at have klaret sig gennem prøvelserne og udfordringer, vender han/hun hjem igen, eller måske har han/hun fået et nyt hjem? Hjemme er det kendte, f.eks. gården, huset, slottet (kulturen). Ude er det ukendte, f.eks. skoven, bjerget, havet (naturen). Grænsen mellem hjemme og ude markerer ofte også overgangen mellem virkelighed og fantasi. (ligesom i Ederland Hønsepige, hvis du har læst den)            Som du sikkert allerede ved, begynder folkeeventyr næsten altid med den fase indledning Der var engang. Denne begyndelse signalere at man nu bevæger sig ind i en anden verden. Den faste slutning Snip snap snude eller De levede lykkeligt signalerer at man nu bevæger sig ud af den magiske verden igen. Nogle eventyr slutter desuden med en morale. Folkeeventyrets aktører har sjældent navne, men kendetegnes ved deres egenskaber og sociale status: sønnen, dyrene, den fattige kone, bonden, kongen, trolden, soldaten osv. Hvis personerne har navne, er det meget almindelige navne som Per, Poul, Lars, Hans. Det kan også være navne der udtrykker en egenskab hos personen: Askepot, Snehvide, Esbern Askepuster og Vildering Kongesøn. Personerne tillægges enkle og bestemte egenskaber, som samtidig er deres rolle gennem hele eventyret.            En person med høj status er oftest ond eller en skurk, der ikke har rent mel i posen. Den smukke er altid god, sådan som du kender det fra f.eks. Askepot og Snehvide. Den gamle er noget særligt, og ofte afslører eventyrets personer mere eller mindre heldige egenskaber i mødet med det gamle menneske. Den yngste søn/datter er ofte den, som via sin naturlige væremåde og godhed vinder ’spillet’/løser opgaven/ bliver belønnet.            I folkeeventyr møder vi mange handlekraftige personer, som beskrives ud fra deres ofte ret markante og skæbnesvanger handlinger. Det giver spænding og dynamik. Gentagelser skaber fylde i handlingen og tydeliggør udviklingen og eventyrets forløb.          Prøver og begivenheder gentages oftest 3 gange. Tretallet er et magisk nøgletal i eventyrenes verden, f.eks. 3 brødre, 3 ønsker, 3 gåder.           Når begivenheder bliver gentaget, øges intensiteten og spændingen. Det bliver større og større eller farligere og farligere.            Rim, remser og faste vendinger bliver ofte gentaget. De er med til at binde historien sammen.          Sætningerne er bygget ens op. Grundleddet er placeret langt fremme i sætningen, fordi tingen/personen er vigtig for handlingen.            Sætningerne begynder tit med et bindeord, fordi stilen er opremsende: Og… Og så… Udsagnsleddet fortæller ofte om handling og bevægelse, fordi der sker så meget i et folkeeventyr.           Der er ofte meget dialog i eventyrene. Der er næsten altid kun to personer i samtale ad gangen.          Sætningerne er korte og enkle. Det hænger sammen med, at eventyrene ikke indeholder beskrivelser og refleksion. Derfor er der heller ikke mange beskrivende tillægsord. Eventyr indeholder forskellige modsætninger. De fortæller om selve kernen i historien, og de er tit årsag til de konflikter, eventyret dybest set handler om.

TYPER AF EVENTYR

Folkeeventyr er blevet fortalt til forskellige grupper af mennesker i samfundet, og derfor har eventyrene haft forskellige formål og fokus. På den måde er der opstået forskellige typer af eventyr. Groft kan man inddele dem i 3 typer: trylleeventyr, skæmteeventyr og romantiske eventyr. Ofte vil et eventyr dog have træk fra mere end én af typerne. Og hvis der er tale om et mere moderne eventyr, vil det strække sig ud over disse typekendetegn.

Trylleeventyr	Skæmteeventyr	Romantiskeeventyr
Disse skildrer de overnaturlige kræfters indgriben i menneskelige livsforhold. Universet er fantastisk, overnaturligt og fyldt med magiske elementer. Hjemme-Ude-Hjemme Forvandling - Forandring Målet er indre harmoni og personlighedsudvikling.	Her finder vi narrehistorier og løgnehistorier med et ironisk og satirist anstrøg. Universet er realistisk, men overdrevent og nogle gange overnaturligt. Hjemme-Ude-Hjemme Udvikling ved list og snuhed Målet er at opnå ny status, at etablere en ny kontrakt.	Eventyr, der handler om elskovskvaler. Her anvendes ofte humor og moralsk belæring. Universet er overvejende realistisk. Hjemme-Ude-Hjemme Fra barn til voksen Målet er at vinde prinsen/prinsessen + det halve kongerige. Og at blive voksen.