Billedsprog bruger digterne til at få læseren til at føle noget
ganske bestemt eller bringe dig i en bestemt stemning.
Vi bruger billedsprog hvis vi siger: "Du er torskedum".
Det betyder: Du er dum som en torsk. Det virker stærkere end blot at sige: Du
er dum.
Forfatterne bruger tit billedsprog i både romaner, noveller og digte. Billedsprog er fx. metaforer, sammenligninger, besjælinger og personifikationer.
Metafor:
"En vej af sol på vandet"
Metaforer er et sprogligt billede for noget der ikke har med det sagte/skrevne ord at gøre. Du kan også se dem som sammenligninger uden ordet ”som”. Nogen vil endda mene at metaforer opstår fordi vi ikke har et fænomen for det eller sproget mangler nogle variationer.
"Dproglig figur hvor et ord eller en ordforbindelse overføres fra sin normale, bogstavelige betydnings-sammenhæng til en anden, billedlig brug
- ting eller fænomen betragtet som symbol på
eller repræsentant for noget andet, som regel noget mere abstrakt." - Den
store ordbog
Sammenligning:
"Dum som en dør"
Sammenligner 2 eller flere subjekter/objekter for at beskrive vores (som regel) subjekt, som er i fokus.
"Det at sammenstille to eller flere genstande, forhold, personer el.lign. for at finde ligheder og forskelle mellem dem oftest mellem genstande, forhold eller personer der i forvejen ligner hinanden eller har fælles (grund)træk." - Den store ordbog
Besjæling:
"Husene bytter plads"
Bensjæling er når man giver dyr eller ting menneskelige egenskaber, som når dyr taler eller når en gaffel danser.
"sproglig fremstilling af planter, dyr, ting og naturfænomener som havende menneskelige egenskaber" - Den store ordbog
Personifikation:
"Lovens lange arm"
En personificering er når noget abstrakt (f,eks) følelser eller vind gør noget menneskeligt. Det kunne være: Vinden hylede
Forskellen på en personificering og en Besjæling er meget lille, men den er der! Så tag ikke fejl
No comments:
Post a Comment